fredag den 15. februar 2013

Gazette # 66 Februar 2013


Fra Claus Hellmann – Februar 2013
# 66 Opdatering af HR                                          
Twitter: @ClausHellmann

Du kan her læse om:
Nye læringsbegreber
Gode råd når du skal rekruttere og indsluse nye kolleger
Du kan ikke det hele – balance mellem job og familie
Den nyeste store iværksætter i USA
Bladet Human Ressource
Inspiration til at udvikle

Video er sagen, og i denne udgave af Gazetten vil du finde flere eksempler på brug af video.

Nye læringsbegreber
I det sidste par år har jeg skrevet og talt meget om nye læringsbegreber, som er dukket op i kølvandet på de mobile teknologier: M-læring, virtuelle klasser, det ”flippede” klasseværelse, MOOC, gratis webkurser, webinarer, video, infografer og meget mere. Det kan være svært at følge den røde tråd, og derfor var det godt at se en lille video fra PBS, der samler mange af disse begreber. Se selv HER. Du skal bruge 11 minutter.
Danske Assima har også skabt en spændende lille grafisk video over, hvad vi her i landet kan forvente i 2013. Se den HER (Små tre minutter).

Gode råd når du skal rekruttere og indsluse nye kolleger
Det koster at lave fejlansættelser. Derfor har jeg samlet nogle gode råd omkring det, som nogle kalder for ”onboarding”, eller som jeg her benævner ”indslusning”. Læs blog http://claushellmann.blogspot.dk/

Du kan ikke det hele – balance mellem job og familie
Professor Anne-Marie Slaughter har skrevet en artikel, som har rusket op i diskussionen om, hvor meget vi skal stræbe efter at opnå det hele – både på jobbet og med familien. Se interviewet med hende HER (Godt 23 minutter).

Den nyeste store iværksætter i USA
Navnet Hamdi Ulukaya siger sikkert ikke så meget. Men det brand, som han har udviklet i USA, Chobani Yogurt, er ved at blive den helt store iværksætterhistorie. I Business Week kaldes han for Yogurts Steve Jobs. Se interview med Ulukaya ved overrækkelsen af prisen som nr. 1 iværksætter i 2012 HER (Godt syv minutter).
En personlig kommentar – Ulukaya er netop blevet chef for min datter Lisa, som er tilknyttet Chobanis afdeling for innovation i New York; så vi følger Chobanis udvikling ganske tæt. (
www.chobani.com)

Bladet Human Resources
20 gange om året kan du modtage nyheder, som vil opdatere din viden indenfor HR, hvis du abonnerer på bladet Human Resources. I de kommende udgaver har jeg bl.a. skrevet om: Ny viden om hjemmearbejdspladser, Hvornår det er tid til at komme væk fra HR-karrieren og Tablets og deres påvirkning af arbejdet. Se et eksempel HER.  Ønsker du at modtage tre prøvenumre, så rekvirerer du dem på hellmannhansen@gmail.com

Inspiration til at udvikle
Savner du de rette omgivelser til at udvikle, skrive eller tænke tanker, så har vi en lejlighed i La Herradura i Spanien (Med WiFi). Se mere http://www.luna-del-mar.blogspot.com eller se en video: http://www.youtube.com/watch?v=h9tVKrSKGK0